Gå til indholdet

Batch viser "Leveret", selvom der ikke er nogen åben ordre (OVLotNr)

Spørgsmål

På en batchvare står der fx Leveret 50 på en batchlinje (ofte linjen uden batch), så disponibel bliver negativ. Men vi kan ikke finde nogen åben ordre, hvor varen er leveret. Hvor kommer tallet fra?

Svar

Leveret og Modtaget på batchlinjen er ikke bogførte vareposter. Tallene kommer fra de åbne ordrer. Bogført køb og salg ligger i vareposterne.

Batchlinjen henter tallene fra hjælpetabellen OVLotNr. Den har én linje pr. ordrelinje med batch (salgsordre, indkøbsordre og produktion) med antal og leveret antal. Tallet på batchlinjen er summen af de linjer.

OVLotNr kan gå i stykker. En linje kan blive liggende med fx Antal 50 / Leveret 50, selvom ordrelinjen er rettet til 0 eller er væk. Så tæller batchlinjen stadig de 50 med.

Sådan findes fejlen

Tasken OVLotNrFejl viser de OVLotNr-linjer, vi tror er fejl. Det er linjer, hvor antallet ikke stemmer med ordrelinjen med samme SalgKøbProd, ordrenummer og linje:

Kolonne Betydning
SalgKøbProd 0 = salgsordre, 1 = indkøbsordre
OrdreNr / Løbenr Ordren og linjen, som OVLotNr-linjen peger på
VNummer / LotNr Vare og batch
Antal Det antal, OVLotNr har registreret

Linjer med Antal 0 og Leveret 0 vises ikke. Det gør produktionslinjer (SalgKøbProd 3 og 4) heller ikke.

Tjek altid en linje mod ordren, før den slettes. Åbn ordren, find linjen, og se, om antal og leveret antal passer med OVLotNr.

Sådan rettes det

Task Hvad den gør
OVLotNrFejlSlet Sletter de OVLotNr-linjer, som OVLotNrFejl viser. Vælg SalgKøbProd og OrdreNr i startdialogen, så du kun sletter den ordre, du har tjekket.
OVLotNrSletTomme Rydder op: sletter OVLotNr-linjer med Antal 0 og Leveret 0.
OVLotGenberegn Nulstiller antal og leveret på OVLotNr-linjer for salgsordrer, der ikke længere er åbne. Den retter ikke linjer på åbne ordrer.

Tasksene kræver rettigheden FIRMAOPL. Er du i tvivl, så kontakt support. Vi kører dem gerne for jer.

Eksempel

En vare viser Leveret 50 på linjen uden batch. OVLotNrFejl viser en linje for en salgsordre (SalgKøbProd 0) med Antal 50, men selve ordrelinjen har Antal 0 og Leveret 0. OVLotNr-linjen er fejlen. Kør OVLotNrFejlSlet med SalgKøbProd 0 og det pågældende ordrenummer, og Leveret på batchlinjen går til 0.

Se også Oprettelse af batch på vare, lagerført uden batch.