Sådan tilgår du KeyBalance
KeyBalance kan tilgås på flere måder: fra en Windows-pc, fra telefon og tablet, fra en håndterminal på lageret — og af andre programmer via API og AI.
Denne side giver overblikket, så du kan finde din vej. Hver enkelt side starter med et Kom i gang-afsnit med det direkte download- eller installationslink.
Beskrivelserne tager udgangspunkt i KB Cloud. Der findes stadig enkelte installationer OnPremise — de følger overordnet samme struktur.
Vælg din adgangsvej
| Adgangsvej | Kører hvor | Til hvem | Kom i gang |
|---|---|---|---|
| KeyBalance | Din egen Windows-pc | Alle med daglig brug — den normale klient | Hent og installer |
| Klassisk KeyBalance | Terminalserver, tilgået via fjernskrivebord | Installationer der endnu ikke er skiftet | Sådan får du adgang |
| App (iPhone / Android) | Telefon og tablet | Sælgere, montører, lager, godkendere | Hent appen |
| Web | En browser — ingen installation | Samme som app, fx på en fremmed pc | Log ind i browseren |
| Håndterminal (Zebra / Newland) | Android-terminal med appen | Lager og produktion | Kom i gang med skanning |
| Stregkodeskanner til pc | USB-skanner koblet til Windows | Butik, pakkeri, kasse | Kom i gang med skanning |
| Outlook-tilføjelse (beta) | I Outlook, ved den enkelte mail | Alle der arbejder ud fra indbakken | KeyBalance i Outlook |
| AI-adgang (MCP) | Et AI-program på samme pc | Dig, der vil spørge til dine data på dansk | Sæt AI-adgang op |
| API | Maskine til maskine | Integration, Power BI, webshop | Overblik over API |
De to Windows-klienter
Langt de fleste funktioner findes begge steder, men det er to forskellige programmer, og de opfører sig forskelligt.
| KeyBalance | Klassisk KeyBalance | |
|---|---|---|
| Ikon | Blåt | Orange |
| Kører på | Din egen pc | En terminalserver hos KB Cloud |
| Sådan åbnes den | Genvej på skrivebordet | Fjernskrivebord (Windows App / Remote Desktop) |
| Outlook, Excel og PDF | Virker direkte — det er din egen pc | Kræver hjælpeprogrammet KBLokal på din pc |
| Import og eksport af filer | Til din egen mappe Dokumenter | Typisk til en fælles mappe på serveren |
| Netværk | Én port ud til serveren (typisk 8089) | Adgang til fildrev på serveren |
| Fra Mac eller iPad | Nej — det er et Windows-program | Ja, via fjernskrivebord |
KeyBalance er den aktuelle klient og den, nye brugere skal have. Den Klassiske er den ældre, orange klient, som en del installationer stadig kører på.
Kører du klassisk KeyBalance fra en Mac eller iPad, sker det gennem fjernskrivebord. Se KeyBalance på Mac, iPhone og iPad.
App og web
Appen findes til iPhone, Android og som webadgang i en browser. Det er den samme løsning — appen giver blot en hurtigere og mere stabil oplevelse, fordi færre data skal hentes undervejs. Det mærkes fx på en tankstation med dårlig dækning.
App og web er tænkt til den lidt enklere brug. I forhold til Windows-klienterne er der en række begrænsninger, så det er sjældent et fuldt alternativ til pc'en.
Typiske brugere er kørende sælgere og montører, mobile butiksordrer, og godkendere af fakturaer, som ikke har andre behov i KeyBalance.
Som resten af KeyBalance er appen en skal, vi fylder ud med netop de funktioner, der giver mening hos den enkelte kunde. To kunders app ser derfor sjældent ens ud.
Hent appen:
| iPhone / iPad | Android |
|---|---|
![]() |
![]() |
| Åbn i App Store | Åbn i Google Play |
Adgang kræver den rigtige licenstype — se Licens og demo.
Login med Microsoft (Office 365)
Mange kunder logger ind med deres almindelige Microsoft-konto i stedet for et separat KeyBalance-brugernavn og kodeord. Det virker de fleste steder helt uden videre — men web er undtagelsen.
| Adgangsvej | Microsoft-login |
|---|---|
| KeyBalance (Windows-klient) | Virker — ingen ekstra opsætning |
| App (iPhone / Android) | Virker — ingen ekstra opsætning |
| API | Virker — ingen ekstra opsætning |
| Web (i en browser) | Kræver ekstra opsætning — se nedenfor |
Hvorfor er web anderledes? Når Microsoft har godkendt dig, skal den sende dig tilbage til den adresse, du kom fra. Den adresse — jeres helt konkrete web-adresse — skal være registreret på forhånd som redirect URL hos KeyBalance A/S. Er den ikke det, afviser Microsoft login'et.
Appen og Windows-klienten har ikke det problem, fordi de ikke sender dig tilbage til en web-adresse.
Det er en engangsopgave per web-adresse — kontakt jeres KeyBalance-konsulent. Selve aktiveringen af Microsoft-login sker bagefter i KeyBalance under Værktøj → Opsætning → Web, se Azure AD login — Web og App.
Skanning af stregkoder
Der er to helt forskellige veje, og de forveksles ofte:
- Håndterminal med appen — en Android-terminal fra fx Zebra eller Newland, hvor terminalens indbyggede skanner sender direkte ind i KeyBalance-appen. Bruges på lager og i produktion.
- Skanner koblet til en Windows-pc — en almindelig USB-skanner ved en pc med KeyBalance-klienten. Bruges i butik, kasse og pakkeri.
Start på Kom i gang med skanning, som hjælper dig med at vælge.
Når det ikke er et menneske, der logger ind
KeyBalance kan også tilgås af andre programmer:
- AI-adgang (MCP) lader dig spørge til dine egne data på dansk — fx "hvilke debitorer har en saldo over 50.000?" — i stedet for at bygge et filter eller trække til Excel. Den kigger med gennem din egen klient og dine egne rettigheder, og den bogfører ikke. Se KeyBalance MCP.
- API bruges til integration med webshops, lønsystemer, Power BI og meget andet. Se Overblik over API og dataadgang.
Hvem hjælper mig?
| Spørgsmål | Hvem |
|---|---|
| Jeg kan ikke logge ind / mangler licens | Jeres egen KeyBalance-administrator |
| Hvilken klient skal jeg have? | Jeres KeyBalance-konsulent |
| Udskrifter hænger i den klassiske klient | Se fejlfinding — ofte KB Support |
| Opsætning af skannere og håndterminaler | Jeres KeyBalance-konsulent — det er teknisk opsætning |

