Skip to content

Klassisk KeyBalance

Den klassiske KeyBalance er den ældre klient med det orange ikon. Den kører ikke på din egen pc, men på en terminalserver, som du forbinder til med et fjernskrivebordsprogram. Din pc viser altså blot billedet fra en maskine, der står et andet sted.

Det er stadig et fuldt KeyBalance, og mange installationer kører på den. Men den er ikke den, nye funktioner udvikles til — det er KeyBalance.

Hvorfor mærker jeg forskel? Fordi programmet kører et andet sted end dine egne filer, Outlook og Excel. Derfor er der brug for hjælpeprogrammet KBLokal, som bygger bro mellem serveren og din pc.


Kom i gang

1. Få adgang til fjernskrivebordet

Kører I KB Cloud, tilgås den klassiske klient gennem Microsoft Windows App (tidligere Remote Desktop). Se den trinvise vejledning i Klassisk KeyBalance Klient.

Din maskine Sådan
Windows-pc Windows App fra Microsoft Store — se den trinvise vejledning
Mac, iPhone, iPad KeyBalance på Mac, iPhone og iPad

Når du er logget på fjernskrivebordet, finder du dit regnskab på det orange ikon og dobbeltklikker.

Login til fjernskrivebordet er ikke det samme som dit KeyBalance-login. Du skal typisk taste begge dele.

2. Installer KBLokal på din egen pc

KBLokal er et lille hjælpeprogram, der får den klassiske klient til at bruge din egen Outlook, Excel og PDF-fremviser i stedet for serverens. Uden det åbner mails og regneark inde på serveren, hvor du ikke har dine egne opsætninger.

Hent KBLokal (.msi) — den normale installation

Hent KBLokal (.exe) — hvis .msi blokeres

KBLokal installeres på din lokale pc, ikke på serveren.

3. Del dine mapper med sessionen (hvis du skal flytte filer)

Skal du hente filer fra din egen maskine ind i KeyBalance — eller omvendt — skal mapperne gøres synlige for fjernskrivebordet. Se Mac-mapper i RDP-forbindelsen.


Godt at vide i det daglige

Import og eksport rammer typisk en fælles mappe på serveren. Dermed kan alle på installationen se de dannede filer. Det er en forskel fra den nye klient, hvor filerne lander i din egen mappe Dokumenter.

Udskrifter til PDF går gennem en Windows-printer. Der installeres automatisk en lokal printer ved navn KeyBalance PDF. Den kan gå i kø og få udskrifter til at hænge — det er den klart hyppigst sete fejl på den klassiske klient. Se Kø på PDF-printer.

Enkelte kunder har en lokal scheduler. Det er et lille Windows-program på en pc hos jer, som fx kan udskrive til labelprinter eller danne filer til GLS, mens resten kører på serveren.


Teknisk — til IT-afdelingen og konsulenten

  • Programmet startes fra et netværksshare (KeyBalance-mappen på serveren) og kopierer sig selv ind lokalt på c-drevet, hvorfra det kører. Den lokale kopi opdateres automatisk, når den centrale installation opdateres.
  • Brugerne skal have adgang til \KeyBalance-sharet fra serveren, og der er behov for skriveadgang til dele af det. Det kan strammes op, men ikke uden videre.
  • Klienten er ikke optimeret til at køre over internet — der hentes for mange pakker. Køres der hosted, skal klienten køre på RDP-serveren.
  • Programfilerne hentes via sharet, mens data hentes over en port på serveren — én port per regnskab.
  • SMTP sendes fra klienten og forventes whitelistet på relay.
  • Genvejen peger direkte på programmet på sharet:
\keybalancewf\keybalancewf.exe <evt regnskabsnavn>

Angives der intet regnskab, vises en liste. Angives det, åbnes regnskabet direkte.

OnPremise-installationer: Der findes eksempler på, at den klassiske klient startes direkte fra et netværksdrev uden terminalserver. Da det ikke er et godkendt bogføringssystem, beskrives det ikke nærmere her.


Se også