Hvad er nyt i KeyBalance - version 2610

Hvad er nyt i KeyBalanceVersion 2610 · september - oktober 2026
  • Hurtigere og bedre load af skærmbilleder


    Fremadrettet husker KeyBalance de skærmbilleder du åbner. Skal du fx gennem hele ordrelisten ved en fakturering, bliver det markant hurtigere at åbne ordrekortet anden gang - og hver gang derefter.

    • KeyBalance finder selv ud af, hvilke skærmbilleder der er tunge at bygge op, og husker netop dem. I skal ikke sætte noget op
    • Kortet åbner på første faneblad med markøren det rigtige sted, præcis som når du åbner det forfra
  • Hurtigere og nemmere måde at give rettigheder


    Nu kan I angive NixPille og Kun læsning på brugerrettighederne, så indstillingen slår igennem på alle rettigheder for den bruger.

    • I skal ikke længere sætte det samme igen og igen på hver enkelt rettighed
    • Det gør det hurtigere at give en ny medarbejder den rigtige adgang fra dag ét
  • Ompostering af småbeløb til øredifference


    Betaler en kunde nogle få ører fra det fakturerede beløb, står posten tilbage som åben. Den forskel kan du nu sende til øredifferencekontoen direkte fra posten, i stedet for at taste en kassekladde.

    • Vælg Ompostér til øredifference på den åbne post
    • Beløbet bogføres på firmaets øredifferencekonto med det samme, og posten bliver udlignet
    • Det virker både på debitor- og kreditorposter
  • Godkendelse af bankaftaler fra KeyBalance


    Skal en bankaftale godkendes i banken, kan du gøre det fra den aftale, du står på i KeyBalance.

    • Knappen Godkend (www) åbner bankens godkendelsesside for netop den aftale
    • I skal ikke først finde linket frem fra en mail
  • Mere styr på de systemer, der henter data fra KeyBalance


    Har I en webshop, en app eller et andet system, der henter oplysninger fra KeyBalance, kan I nu styre adgangen mere præcist.

    • I bestemmer, hvilken licens den enkelte integration må bruge
    • Brugeren kan logge ind med sin Microsoft-konto og arbejder med sine egne rettigheder
    • I vælger præcis de oplysninger, der skal hentes, i stedet for at hente det hele
  • AI-assistenten svarer bedre


    Assistenten i KeyBalance har fået en nyere og stærkere model bag svarene, så den rammer mere præcist, når du spørger den om noget.

  • Dine indtastninger bliver stående


    Bliver du afbrudt midt i en indtastning - fx fordi en kollega gemmer på den samme sag - bliver det du har skrevet, stående i felterne.

    • Henter KeyBalance nye tal ned, rører den ikke de felter, du er i gang med
    • Går du videre til en anden post, følger dine rettelser med
    • En ny linje bliver gemt, så snart det du har skrevet, er godkendt
  • Mails og udskrifter kommer sikkert afsted


    Færre bump på vejen, når noget skal ud af huset til en kunde eller en leverandør.

    • Mangler der et billede i en mail, bliver den sendt alligevel
    • Billeder, der er kopieret ind fra Word eller Outlook, bliver ryddet op inden afsendelsen
    • Udskriften holder sig inden for papirets kant
    • En pc uden printer kan arbejde videre i dialogen
  • Tryghed om programfilerne


    Alle KeyBalances programfiler er underskrevet centralt, så Windows kan se, at de kommer fra os. Bliver en fil alligevel blokeret, får du en dansk forklaring på, hvad du skal gøre.

    • Afbrydes forbindelsen midt i et login, får du besked og kan logge ind igen
  • Mindre ting, I vil møde hen ad vejen


    En række mindre forbedringer i det daglige arbejde.

    • Forsøger du at slette en post, der bruges et andet sted, får du at vide hvor den bruges
    • Esc lukker spørgedialogen
    • Filer kan indlæses, uanset om filendelsen er skrevet med store eller små bogstaver
    • Fliserne på dashboardet viser det filter, de er sat op med
    • Skifter du faneblad midt i en indlæsning i Planner, bliver indlæsningen gjort færdig
    • Vælger du Vis ikke igen på denne side, bliver valget husket
  • Overblik over, hvem der bruger licenserne


    Er alle licenser optaget, kan I nu selv se hvem der bruger dem. Det sparer rundturen på kontoret, når en kollega skal logge på.

    • Systemvinduet viser, hvem der er logget på
    • En personlig licens hører til én pc
  • Du kan følge med i, hvor langt du er nået


    Når du bladrer mellem poster på et kort, viser KeyBalance hvilken post du står på - fx 7 af 24. Pilene bliver grå, når der ikke er flere at bladre til.

Dette møder du ved næste opdatering af jeres KB Standard.

  • Udlejning og salg i samme arbejdsgang


    Maskiner på udlejning kan leveres og faktureres som almindeligt salg, uden at blive stoppet undervejs af lagerkontrollen.

  • Tre ting der sparer tid i finans


    Små greb i det, der bliver lavet hver dag.

    • Ompostér til øredifference på åbne debitor- og kreditorposter - se fanen Nyheder
    • Bankafstemningen foreslår den rigtige kunde og den rigtige faktura
    • Kassekladden sætter selv teksten på flere slags linjer
  • Mere sikker optælling på lageret


    Optællingen tager nu placeringerne med, når linjerne dannes, så I kan tælle op, hvor varerne står.

    • Scanner du en vare, systemet ikke kender, åbner det rigtige billede
  • Oplysningerne skal kun skrives ét sted


    Tre udvidelser, der sparer dobbelt arbejde i hverdagen.

    • Du kan skrive en note på forsendelser - uanset om de laves fra kunde, indkøb, leverandør eller ordre
    • Outlook-tilføjelsen kan gemme en vedhæftet fil
    • Et BS-bilag kan laves om til en omkostning direkte fra bilaget
  • Lige en ting, inden I opdaterer


    HR fravær: fraværskoden får plads til flere tegn, så den passer med resten af HR-oplysningerne. Jeres data bliver lagt om automatisk under opdateringen.

De nyeste nyheder fra KeyBalance Guide. Klik et kort for at læse hele artiklen.

Henter nyheder ...

KeyBalance spiller sammen med de systemer, I allerede bruger. Her er et udpluk af de integrationer der findes i dag - klik et logo for at læse mere på keybalance.dk.

Fragt og logistik 11

EDI og grossister 12

Betaling og inkasso 5

Løn 5

Webshop 5

Microsoft 6

BI, butik og øvrige 4