Skip to content

Rapporter til anlæg i KeyBalance

Anlægsnote til årsrapporten, specifikation pr. aktiv og afstemning mod finans

Anlægsmodulet har fire udskrifter. Én skal med i årsrapporten, én er bilaget bag den, og to bruger du til den løbende kontrol.


Hvor finder jeg dem?

Udskrifter → Anlægsaktiver

Udskrift Bruges til
Anlægsnote samlet Noten til årsrapporten
Anlægsnote pr. aktiv Specifikationen bag noten
Afstemning anlæg mod finans Den løbende kontrol
Anlægsaktiver Liste over kartoteket
Anlægskontospec. Posteringer pr. konto

Anlægsudskrifter


Anlægsnote samlet

Noten til årsrapporten, opstillet efter årsregnskabslovens § 88, med sammenligningstal for året før.

Sådan kører du den

Felt Betydning
Periode Regnskabsåret, fx 01-10-2025..30-09-2026
Sammenlign med Året før
Vis afstemning mod finans Tilføjer tre linjer nederst, der viser om noten stemmer til kontoplanen
Print note pr. aktivgruppe Slået til: en kasse pr. gruppe og en samlet sum. Slået fra: kun summen
Aktivgruppe Lad stå tom for alle grupper

Til årsrapporten: slå Print note pr. aktivgruppe fra. Så får du præcis den ene side, revisor skal have.

Notens linjer

Kostpris primo, uden op-, ned- og afskrivninger
Tilgang i året, herunder forbedringer
Afgang i året
--------------------------------------------------
Samlet kostpris ultimo

Af- og nedskrivninger primo
Årets afskrivninger
   heraf på aktiver afhændet eller udgået i året
Tilbageførsel af af- og nedskrivninger ved afgang
--------------------------------------------------
Samlede af- og nedskrivninger ultimo
==================================================
Regnskabsmæssig værdi ultimo

Linjer uden beløb i både år vises ikke, jf. årsregnskabslovens § 24.


Anlægsnote pr. aktiv

Én linje pr. aktiv med de samme kolonner som noten, med subtotal pr. aktivgruppe. Læg den bag noten som dokumentation.

Felt Betydning
Periode Regnskabsåret
Medtag aktiver uden beløb Slået fra: fuldt afskrevne aktiver uden bevægelser udelades

Totalen skal være identisk med anlægsnotens total. Er den ikke det, er der aktiver uden aktivgruppe.


Afstemning anlæg mod finans

Den vigtigste udskrift i modulet — og den du bør køre hver måned.

For hver aktivgruppe vises de seks balancekonti med tre kolonner:

                                      Konto   Anlægskartotek      Finans   Difference
Kostpris primo, uden af- og nedskr.    5312       10.433.871  10.433.871            0
Tilgang i året, inkl. forbedringer     5313        1.325.220   1.325.220            0
Afgang i året                          5314          -30.120     -30.120            0
                                                  -----------  ----------
Kostpris ultimo                                   11.728.971  11.728.971            0
Af- og nedskrivninger primo            5315       -6.177.904  -6.177.904            0
Årets afskrivninger                    5316         -301.176    -301.176            0
Tilbageførsel ved afgang               5317           30.120      30.120            0
                                                  -----------  ----------
Af- og nedskrivninger ultimo                      -6.448.960  -6.448.960            0
-------------------------------------------------------------------------------------
Regnskabsmæssig værdi ultimo                       5.280.011   5.280.011            0

Under hver gruppe skrives en advarsel i rødt, hvis:

  • kartoteket ikke stemmer til finans
  • aktivgruppen ikke findes i gruppetabellen
  • en af gruppens konti ikke er udfyldt
  • en konto ikke findes i kontoplanen
  • bevægelseskontiene mangler Nulstil eller Overfør til — så virker årsrulningen ikke

På totalsiden vises desuden antal aktiver med restværdi men uden levetid, og antal aktiver med negativ kostpris.

Gem udskriften hver måned. Den er dokumentation for den løbende afstemning, bogføringslovens §§ 8 og 9 forudsætter.


Anlægsaktiver og Anlægskontospec.

Udskrift Indhold
Anlægsaktiver Liste over kartoteket: nummer, navn, gruppe, stamdata
Anlægskontospec. Posteringer specificeret pr. finanskonto

Bruges til gennemsyn og til at finde et aktiv, du ikke kan huske nummeret på.


Årsafslutningens rækkefølge

  1. Bogfør sidste måneds køb og afgange
  2. Kør Afskrivningsforslag pr. sidste dag i regnskabsåret og bogfør
  3. Kør Afstemning anlæg mod finans — differencen skal være nul
  4. Kør Anlægsnote samlet med Print note pr. aktivgruppe slået fra
  5. Send noten til revisor sammen med specifikationen

Vil du vide mere?

Læs om finansmodulet i KeyBalance ERP: KeyBalance finans

Se også: Afskrivning af anlæg · Opsætning af anlæg

Ofte stillede spørgsmål (FAQ)

Hvilken udskrift skal revisor have?

Anlægsnote samlet med Print note pr. aktivgruppe slået fra — det er noten til årsrapporten. Læg Anlægsnote pr. aktiv ved som specifikation, og Afstemning anlæg mod finans som dokumentation for, at noten stemmer til balancen.

Noten stemmer ikke til balancen – hvor leder jeg?

Kør Afstemning anlæg mod finans. Den viser konto for konto, hvor forskellen er. De typiske årsager:

  • En af gruppens konti er ikke udfyldt
  • Tilgangskontoen peger på primokontoen i stedet for tilgangskontoen
  • To aktivgrupper deler samme konto, så beløbet tælles to gange
  • Der er bogført direkte i finans på en anlægskonto uden om anlægsmodulet

Hvorfor er finanskolonnen tom i afstemningen?

Fordi den konto, gruppen peger på, ikke har posteringer — eller feltet er tomt. Kolonnen læser nøjagtigt de konti, der står på aktivgruppen. Er de tomme, er der intet at vise, og hele notebeløbet står som difference.

Hvorfor mangler en aktivgruppe i noten?

Fordi der ikke er aktiver på den. Noten viser kun grupper, hvor der findes mindst ét aktiv. Har du beløb i finans på gruppens konti men ingen aktiver i kartoteket, er det en fejl, afstemningsudskriften vil vise.

Kan jeg køre noten for et afsluttet regnskabsår?

Ja. Sæt blot Periode til det ønskede år. Noten regnes ud fra anlægsposterne og deres datoer, så den kan altid genskabes bagud i tiden.

Hvad betyder linjen "heraf på aktiver afhændet eller udgået i året"?

Det er årsregnskabslovens § 88, stk. 1, nr. 3, litra d: hvor stor en del af årets afskrivninger vedrører aktiver, der ikke længere er i virksomheden. Det er en oplysningslinje — beløbet ligger allerede i "Årets afskrivninger" og indgår derfor ikke i summen. Linjen vises kun, når der er et beløb.