Gå til indholdet

Hvordan får jeg et logo eller banner med i fakturamailen?

Spørgsmål

Vi vil gerne have vores logo og et banner (fx "Mød os på messen") nederst i de mails, der sendes med fakturaerne. Hvor sætter man det ind?

Svar

Mailen, der følger med fakturaen, kommer fra fakturaformularen, ikke fra jeres Outlook-signatur. Billeder skal derfor sættes ind i formularens HTML-mailtekst.

Formularer → åbn fakturaformularen → knappen Vis Mail → Email af formular → Mailtekst (HTML)

Se også Formularer, afsnit 6 Mailopsætning.

1. Læg billedet et sted, modtageren kan hente det

Et billede i en mail er et link til en billedfil. Modtagerens mailprogram henter billedet, når mailen åbnes. Billedet skal derfor ligge på en offentlig internetadresse (der starter med https://), fx på jeres hjemmeside.

Det virker ikke at pege på:

  • en fil på jeres egen pc eller et netværksdrev (fx C:\... eller S:\...)
  • et billede, der er kopieret ind fra Outlook eller Word
  • en adresse, der kræver login

Så viser modtagerens Outlook en tom ramme med teksten "Det sammenkædede billede kan ikke vises".

Test adressen ved at åbne den i en browser på en anden pc (eller på mobilen uden for jeres netværk). Kan du se billedet der, kan modtagerne også.

2. Indsæt billedet i HTML-teksten

Tilføj en linje pr. billede nederst i Mailtekst (HTML), fx:

<p><img src="https://www.jeresfirma.dk/mail/logo.jpg" alt="Jeres Firma A/S" width="200"></p>
<p><img src="https://www.jeresfirma.dk/mail/messe-banner.jpg" alt="Mød os på messen" width="500"></p>
<p>Mød os på stand M1234</p>
  • Billederne vises i den rækkefølge, de står i teksten. Skal logoet stå først, så sæt det øverst.
  • width styrer bredden i pixels. Brug den, så et stort billede ikke fylder hele skærmen.
  • alt er den tekst, der vises, hvis modtageren har slået billeder fra.

3. Test, før det går ud til kunderne

Send en faktura til jer selv (fx til et af jeres egne selskaber eller en testdebitor med jeres egen mailadresse), og tjek, at begge billeder vises.

4. Husk at fjerne kampagnebilleder igen

Et messebanner skal fjernes fra HTML-teksten, når messen er slut. Sæt en påmindelse i kalenderen.

Vil I hellere sende banneret som vedhæftet fil i en periode, kan formularen vedhæfte dokumenter med start- og slutdato. Se Kuvertfyld.

Har I ikke et sted at lægge billederne, så kontakt KeyBalance Support, så hjælper vi.