Opsætning af afgifter og satser, både ved køb og salg.
Afgifter opsættes under System -> Firmaoplysninger -> Afgifter -> Afgiftsoversigt -> Afgiftsgrupper.
Det kunne se ud således:
I ”Type”-kolonnen kan man vælge, hvilken slags afgift det drejer sig om:
Det er udgangspunktet for afgiftsberegningen. ”Styk” betyder, at satsen her ganges med antal solgte. ”Nettovægt” betyder, at afgiftssatsen ganges med varens samlede nettovægt.
Kontoopsættet er således:
Indkøb:
”Afr.konto” er kontoen, hvor afgiften føres som udgift og afregning sker over ”Modkonto”, der er skyldig afgift.
Salg:
”Modkonto” er her kontoen, hvor afgiften føres som skyldig afgift.
Kolonnen ”Tillægges” styrer, om afgifterne (ved salg) tillægges salgsprisen, således at varernes salgspris er uden afgift og den tillægges i ordre-/salgsprocessen.
Hvis dette felt ikke er afkrydset, så sælges varerne til salgsprisen fra varekortet, og afgiften er således ”blot” en, vi betaler…
Når man har fået oprettet sine forskellige afgifter, skal disse lægges i grupper. Det kunne se ud således:
Derefter er der blot tilbage at sætte en afgiftsgruppe på varerne og kunderne. Kunderne skal måske alle have en afgiftsgruppe, de skal vel alle sammen betale afgift. Det er så kun de varer, der er berørte af afgift, der skal have en afgiftsgruppe.
Ved salg og indkøb undersøger KeyBalance, om der i kundens og varens afgifter er et match (afgiftsgrupperne krydses) og om der beregnes afgift.
Der findes desværre også en gammel afgiftsopsætning under varer/kunder (Ctrl+A – Afgift). Denne skal ikke bruges mere.
Man kan med fordel sætte afgiftsgruppen ind i en debitor- og kreditor profil, så man husker at få en afgiftsgruppe på nye kunder.